Der søges nye Frivillige til Rødding IF Håndbold klubs bestyrelse!

Rødding IF Håndbold er en velfungerende klub, med mange hold, glade spillere og en god sund økonomi. Der er alle de redskaber, bolde, trøjer, træningskort, apps og andet udstyr til rådighed, der gør træningen, stævnerne og kampene til en fornøjelse. Faciliteterne er i top.
Hvad der derimod mangler, er frivillige. Frivillige forældre, frivillige der ønsker at bidrage til sammenholdet, træningen og ikke mindst frivillige til bestyrelsesarbejdet.

Sæson 20/21 sluttes af i marts 2021. Men allerede i februar 2021 afholdes der generalforsamling i RIF, som i dag består af fodbold, håndbold, bordtennis og E-sport.

Til generalforsamlingen skal der findes nye kræfter til Håndbold bestyrelsen- da både formand Klaus Svendsen og bestyrelsesmedlem Winnie Ravn Andersen takker af. Der er pt. et bestyrelsesmedlem, så der skal minimum 2 nye kræfter til.

Vi håber at nye, og/eller gamle forældre i klubben, har lyst til at gøre et stykke frivilligt arbejde så deres børn fortsat kan spille håndbold i Rødding.
Bestyrelsen holder ca. møde hver 3. Måned og når sæson er færdig og nye trænere på plads, er der en dejlig lang sommerferie.
Det er derfor rigtig vigtigt, at du, evt. som forælder til et barn der spiller, eller dig som har interesse i bestyrelsesarbejdet og kan se dig selv gøre en lille forskel, melder ind og giver en hånd, tager en tørn, og vil arbejde for at bevare muligheden for at spille håndbold i Rødding.

Hvorfor sidder man i bestyrelsen? Giver det noget at bidrage til de unges fritidsinteresser? Har jeg tid til det? Hvad får jeg ud af det? Er det ikke svært? Kan jeg komme ud af det igen? Er der ikke andre der kan gøre det? Jeg ved ikke noget om håndbold?

Spørgsmålene er mange og svarene er ikke lige for. Man skal naturligvis helst sidde i en bestyrelse fordi man ønsker at bidrage positivt til klubben. At man kan lide at tage et ansvar og tage fat i de opgaver der foreligger og måtte komme. Meget af arbejdet kan sagtens læres løbende og udforingerne klares som de opstår. Som frivilligt kan man ikke gøre meget forkert, og man skal ikke vare bange for at begå fejl. Her i foreningen er det: ”Learning by doing” 😊

Måske du er i gang med en uddannelse og kan se, at det at være frivillig både er lærerigt, spændende , udfordrende og så ovenikøbet kan give point, til dit videre uddannelsesforløb?
Vi har i hvert fald brug for dig når der skal findes nye folk i februar 2021.

Har dette fanget din interesse skal du endelig kontakte os for mere information eller for at besvare de spørgsmål du måtte have på E-mail rifhaandbold@live.dk eller direkte til Winni på 21786185 eller Klaus på 28833567.

Håber at høre fra dig!

Med venlig hilsen
Rødding IF-Håndbold Bestyrelse 2020